Det stivnede smil

Ballonen havde smilet et helt liv
Fra øre til øre
Et påklistret smil

En ballon bør altid være klar til fest
Det troede han i hvert fald

Et helt liv levet efter BURDE
Han havde aldrig rigtig mærket efter
Mærket om han VAR klar til fest

Og nu var luften stille og roligt gået af ballonen

Vennerne kunne se det
De var bekymrede

Hvad de ikke vidste var:
Han var på vej

En helt ny vej
Hans egen vej

Den vej, der passede præcis til ham

Og smilet …
ja, det var også på vej

På vej til at blive ægte

Medie:  Originalen er 26x33cm – Akrylmaleri på gammelt nodepapir
Dato:  Efteråret 2024