Om KORT SAGT

Dejligt at du gerne vil vide lidt mere om Kort Sagt – og dermed om mig, Lene Aarup Vinther.

Jeg er uddannet grafiker fra Rosendahls Bogtrykkeri 1998. Jeg har gennem min uddannelse og arbejde gjort min hobby til mit levebrød.

Jeg elsker at få trykte materialer til at se godt ud, og jeg har siden jeg var helt lille lavet plakater, invitationer og gjort en dyd af at få mine danske stile til at se godt ud.

I 2004 startede jeg som selvstændig med Kort Sagt, den bedste beslutning jeg har truffet i hele mit liv.

Overholder aftaler

Det allervigtigste for mig er aldrig at love mere, end jeg kan holde. Jeg tager ikke flere opgaver ind, end jeg ved, at jeg kan nå det hele i god ro og orden. Er du fast kunde hos mig, gør jeg gerne en ekstra indsats, hvis du pludselig har en haster. Men som udgangspunkt er min holdning, at de bedste løsninger laves, når tiden er til det.

Markedsføring af mindre virksomheder

Mit hjerte har altid banket for iværksættere og små virksomheder. Min interesse omkring online markedsføring nyder mindre virksomheder godt af. Jeg er den eksterne markedsføringsafdeling, og giver sparring på markedsføringen og højner det visuelle omkring virksomhederne, så de udstråler professionalisme og vækker tillid.

Energi arbejde

Jeg beskæftiger mig rigtig meget med personligudvikling. Metoder til at få tingene til at glide, samle sig selv op, når det er nødvendigt og overvinde de “uhyrer” der ind imellem dukker op, når man er sin egen chef og sidder helt selv og skal holde gejsten oppe. Det sker for os ALLE. Iværksætterrejsen har været min absolut største personlige udvikling, næsten mere end det at blive mor.

Jeg er uddannet EFT practitioner(2019)  og er Level 1 Certified Quantum Human Design Specialist(2021).  Så når jeg skal hjælpe dig, bruger jeg de forskellige værktøjer, jeg har i min rygsæk. Aller mest opfordrer jeg dig til at samle dine egne, så du altid kan samle dig selv op akut.

Underleverandør til kommunikation- og reklamebureauer

De lidt større kunder kan jeg ikke selv løfte i Kort Sagt. Men jeg er underleverandør til kommunikations- eller reklamebureauer. Det er skønt at være del af et team og 100% kunne koncentrere sig om det grafiske. Så blandingen af mine egne mindre kunder og underleverandør rollen giver en god afveksling i hverdagen.

Og lidt om private Lene

Jeg er gift og mor til to. At være selvstændig giver mig en stor frihed i forhold til min familie, hvilket familien og jeg ikke kan undvære. Jeg bor i Haderslev en dejlig by, med fantastisk natur hele vejen rundt. Naturen bruger jeg rigtig meget til lange gåture. Mit spisebord er ofte fyldt med pensler og maling, og jeg har et klaver stående, som får en omgang, når jeg lige trænger til at drømme mig hen i ingenting.

Skal vi to så arbejde sammen?

Hvis ovenstående har skræmt dig, skal vi ikke. Har det ikke, synes jeg, vi skal finde ud af om kemien passer: