Brug luft bevidst i dit design

LUFT … det er ikke kun dig, der ikke kan leve uden – det er også dit design.

»Der er jo masser af plads lige der – lad os finde på et eller andet, vi kan fylde ind i det hul!«. “Aj, det er godt nok spild af plads – der kunne jo lige være en enkelt tilbudsstjerne.”

Rigtig tit må jeg forklare min brug af tom plads(luft), når jeg afleverer et design. Det er som om synet af papir eller tom plads provokerer. Også på rigtig mange hjemmesider er luft et af de elementer, der virkelig kan hive designet et niveau eller to op og ikke mindst læsbarheden, hvis det bliver brugt rigtigt. 

Derfor skal du bevidst bruge luft 

  • Luft giver øjet ro
    Vi bombarderes med indtryk og visuelle effekter hele tiden, tom plads giver øjet et sted at finde ro. Hvis hele papiret eller skærmen fyldes ud, kommer det til at virke som ren støj for øjet, og vi ser ingenting. Hvor imod bruger du luft rigtigt, bliver indholdet nemmere at “fordøje”.
  • Luft er en god kontrast
    Når jeg arbejder med designs, arbejder jeg med forskellige former for kontrast. Mængdekontrast er en af dem, der er nem at arbejde med. Det går egentlig bare ud på at fylde luft ind i dit design, således at du har kontrasten imellem noget bart(luft) og noget udfyldt.
  • Luft henleder opmærksomheden på det vigtige
    Ved at bruge luft i et design, kan du påvirke, hvad modtageren lægger mærke til. Hvis du fylder en hel side ud fra top til bund med tekst og billeder, kan det være svært at finde ud af, hvor man skal starte og slutte. Luft kan være med til at hjælpe modtageren, med at finde det, der er vigtigt.
  • Luft skaber sammenhæng
    Ved at bruge luft kan du gruppere de elementer, der hænger sammen.
  • Luft gør tekst mere læsevenlig
    Ved at bruge luft får dine læsere nemmere ved at læse din tekst. Tekst bliver meget mere indbydende og læsevenlig, hvis der er brugt luft i designet. Læs evt. mit indlæg om læsevenlighed i webdesign.

Luft som element i design

Indenfor design arbejder jeg med flere typer luft. At bruge luft som element i sig selv kan du se på nedenstående eksempel.

visitkort_luft01

Prøv at kigger på disse to visitkort, der er umiddelbart ikke den store forskel. 

I første udgave – er luften fordelt ens på begge sider af indholds elementet.

visitkort_luft02

Ved at flytte indholdet til højre gives hele designet spænding. Luften samles på en side og bliver dermed pludselig et bevidst element af designet, designet får mere kant. Her bruger jeg luften som et element i sig selv.

Luft i mellem elementer

En anden måde at bruge luft på, kan du se i denne webtekst. Her bruges luften imellem elementerne, for at gruppere de ting, der hører sammen.

blog_luft

Håber du kan fornemme det, på trods af den lille størrelse. Ved hjælp af luft og grupperinger, kan du ændre væg til væg tekst til mere levende tekst, dette giver meget mere lyst til at læse.

Husk fremover

Lige gyldigt om du arbejder til tryk eller til skærm, er det vigtigt, at du har luft med i dine tanker. Luft og afstand er meget vigtigt for det endelige resultat!

  • Først og fremmest, beslut dig for, at du ikke vil dekorere væg til væg i dit design. Fred et område til at være tomt.
  • Har du mange elementer, så sørg for at de hænger sammen i grupper. Find ud af hvad der hænger sammen og adskil grupperne med luft.
  • Vægt dine grupper, så de ikke er lige store alle sammen, sørg for at den vigtigste bliver tydeligst enten ved hjælp af størrelse, farve eller noget helt tredie. Derved skaber du et hierarki over indholdet i dit design.
  • Sørg for at dine overskrifter hænger sammen med den tekst, de er overskrift for. Rigtig mange standard overskrifter har lige meget luft over og under sig, sørg for at luften ned til den tekst overskriften hænger sammen med er mindre end luften til det foregående afsnit. På den måde får du grupperne til at hænge sammen i selve teksten.

Du er velkommen til at kommentere her under, læg evt. et link til din side enten som et godt eksempel, eller hvis du gerne vil have et par kommentarer til, hvad der kan ændres for at bruge luft bedre i dit design. Du er altid velkommen til at sende mig en mail med link til din side eller andet materiale, kan jeg, så giver jeg dig gerne et tip eller to.

Kommentarer

  1. Susanne Andreasen, 9. oktober 2012 kl. 21:00

    Ja luft er ikke til at undvære.

    Faktisk er jeg begyndt at lægge mærke til, at når jeg kommer ind på hjemmesider, der mangler luft, så er det som om jeg får svære ved at trække vejret.

    Dvs. det føles ikke godt!

    Vh. Susanne

  2. Lene Aarup Vinther, 10. oktober 2012 kl. 08:27

    Du har helt ret – vi reagerer faktisk fysisk på det, vi ser på skærmen. Ikke alle bemærker det men det sker.

Skriv din kommentar her

* Skal udfyldes, e-mail offentliggøres ikke